Nyheder

Af Elise Nilsson, oversætter: Tine Wessell

Forlag: Turbine

ISBN: 987-87-4067-484-2

Pris: 230 kr

Forfatteren er svenske Elise Nilsson, som er uddannet tekstillærer. Under et besøg i Japan stødte hun på traditionel  håndarbejde. Hun har deltaget i flere kurser i Sverige og Japan.

Da jeg modtog bogen om japansk broderi, havde jeg allerede  en

forestilling om en meget langsom broderiform, som krævede et helt liv at beherske. En af mine yndlings malere, japanske Hoksai sagde før han døde  som 90 årig:” Hvis himlen bare havde givet mig 5 år mere, kunne jeg vist være blevet en virkelig maler”. Der er bevaret over 35000 billeder fra hans hånd. Til min overraskelse viste det sig, at Sashiko’ er en enkel broderiform, som selv et 5 års barn kan udføre.

Oprindelig var teknikken brugt til at reparere og forskønne tøj. Brug og smid væk- kulturen påvirker  jordens ressourcer. Så nutiden kan både genanvende teknikken, reparere tekstiler og forskønne dem. Desuden  lægger bogen op til, at reststoffer og tråde kan genanvendes i nyskabende tekstile projekter. Her kommer  simpel og elegant  japanske design atter til udtryk. For Sashikoteknikken er enkel og gentager enkle, geometriske mønstre.

Bogen viser smukke broderier fra en håndarbejdsbutik i Tokyo.

Teknikken ligner lidt de” broderier”,  jeg blev præsenteret for,  som barn. En vaflet gulvklud, hvor man kunne trække tråde igennem de ophøjede vævninger. Var man mere modig, kunne man lave mønstre ved at krydse stingene. Fra at være en reparationsteknik til en form for japansk folkebroderi, er der nu dekorative mønstre til køkkentekstiler, modetøj , opbevaringsæsker, – dåser, -kasser, – krukker, -tasker mm. Lap og reparer-trenden , der betyder, at et hul fremhæves eller dekoreres i stedet for at  blive skjult.

Bogen giver udførlig  oplysning om materialer, hjælpemidler, mønstre og syvejledning.

I dekorations øjemed  fremhæves forskønnelse til hjemmet i form af dekorerede puder, skamler, billeder , duft- og nålepuder.

Bogens overskrifter, som signalerer de forskellige mønstre er næsten et japansk digt. Der er 25 skønne navne som : dan kikko,  yokogushi , kikkozashi,  hitomezashi,  ganzezashi,  hishi moya,

Asanoha, kagome, komenohanazashi og nowaki.

Bogens titel er Sashiko, det meditative japanske sting.

Ved første øjekast ser det enkelt ud, men teknikken kan udvikles og forfines. Stingene gentages og sys i et flow, der kan være meditativt og give både krop og sjæl  ro i en tid, hvor alt  går stærkt og der forventes hurtige resultater. Broder langsomt, og lad det tage den tid, det tager!!!

Mit yndlingsmønster her i bogen er nok bølgebevægelsen i hvide sting på blåt stof. Samme mønster bruges i sand i tempelhaver.

Anmeldt af Lene Bruun Kolff

Af Charlotte Kofoes Westh

Forlag: Turbine

ISBN: 987-87-4066-858-2

Pris: 299 kr

Hæklet beklædning, og så til babyer….mon ikke det bliver for kompakt og ufleksibelt til sart barnehud?

Mine betænkeligheder var mange, da jeg fik bogen til anmeldelse.

Men allerede i forordet tager forfatteren alle hæklefordommene op, og forklarer hvorfor de netop er fordomme. Vælger man bløde garner og lette og løse hækleformer, kan der blive lækkert babytøj ud af håndarbejdet. Desuden går Charlotte West meget op i, at beklædningen er hæklet i ét stykke, det vil sige ingen montering, kun ender at hæfte.

Det er en flot gennemarbejdet bog; Her er alt fra blebukser til dåbskjole. Desuden flere afsnit med tilbehør i form af suttesnor, savlesmæk, bøllehat, legetøj og ammeindlæg. Alt er godt og let forklaret og opskrifterne er markeret med symboler alt efter sværhedsgrad. Undervejs er der masser af små tips, nogle af praktisk art, andre forslag til alternativt garn mm. Farveskalaen er neutral, og selv om modellerne har drenge/pige navne, kan de bruges af begge køn.

Anmeldt af Lis Fristed

Af Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch

Forlag: Lindhardt og Ringhof

ISBN: 987-87-2700-068-8

Pris: 299 kr

Forfatterne til denne bog er kendt for deres podcast som hedder: Mens vi strikker.

Podcast serien startede i 2020, og der ligger allerede 80 episoder som kan lyttes fra Podimo mod betaling. Emnerne for podcasten er ikke kun hvad de har på pindene, men damerne tager også rundt i det danske land for at besøge nye, ukendte og kendte danske strikdesignere, politikere der strikker, garnbutikker, og så tager de emner op som er aktuelle, f.eks dronningens 50 jubilæum, og dermed også spørgsmålet om, hvad vi skal med monarkiet. I Mens vi strikker podcast tales der om angst, bryster, vaner og uvaner. Jeg blev inspireret da jeg kiggede ned gennem episodelisten af personligheder, som de har besøgt, og emnerne de tager op.

Jeg har nu læst bogen Mens vi strikker og glædes over afsnit der omhandler: ”Dengang strik kun var for mænd” med en kort historie om hvorledes strik begyndte, ” A bindstouw” hvor man samles for at strikke til salg når hosekræmmerne kom, og ”Strikkepinde, aborter og andre katastrofer,” om hvad strikkeredskaberne også har været brugt til, ud over at strikke med.

Dejligt med viden om strikkens historie, og en sjov historie om Generalmajor Cardigan og Lord Raglan – om den er sand ved jeg ikke, men den er i alle tilfælde sjov.

Mens vi strikker, ligger i tråd med andre nye håndarbejdsbøger her tænker jeg på Lærke Baggers bog STRIK og Trine Runge Jessens Broderisten Badass Broderier der hylder det uperfekte, det uhøjtidelige og giver plads til at alle kan være med uanset forudsætninger.

Trine, Christine og Ditte fortæller hver deres personlige historie om hvordan de begyndte at strikke. Trine startede grundet en sorg, Ditte strikkede sig ud af en digital afhængighed og Christiane for at finde ro i en stor familie

Bogen indeholder 20 opskrifter fra strikrundeller over bikinien til cardigan med pufærmer.

Jeg er desværre ikke imponeret over opskrifterne hverken i stil, opfindsomhed eller nyhedsværdi Desværre har jeg ikke fanget hvad en heldragt i strik gør godt for en kvinde i start 50erne. Men det kan være det er mig, der bare ikke er modig nok.

Til gengæld er der en sød model med pufærmer. Bogen gør brug af at der er tre forfattere, og har derved lavet blusen i 3 forskellige udtryk hvilket fungerer rigtig godt.

Opskrifternes sværhedsgrad varierer fra det helt lette til det mere komplicerede.

På en naturlig måde gennemgås strikketekniker i forbindelse med en opskrift, det være sig opslagning, patent, farveskift på rundpind – og hvordan man laver en ponpon. Alle kapitler er underholdende fortalt, og har et naturligt og organisk flow mellem opskrifter og personlige erfaringer – og drinks. Hvert kapitel har en tilhørende drinks. Jeg skal i alle fald næste gang der står drinks på programmet, prøve en Pink Portvinsspritz

Anmeldt af Helene Jensen

Af Anne Bauer

Forlag: Turbine

ISBN: 987-87-4067-322-7

Pris: 230 kr

Første indtryk er, at det er en meget farverig bog. Hvilket ikke kan undre, da hønsestrik er farverigt i sit udtryk. Hønsestrik har rod i 70érne, hvor der var opbrud i mange ting. Førhen var det en indtægtskilde for kvinderne, i  70érne vendte mange kvinder sig i mod det, og i stedet for anvendte de håndværket som et redskab i kvindekampen. I mange år har håndarbejdet været lavstatus at beskæftige sig med, men i de senere år har håndarbejde fået et opsving og en højere status. Anna Bauer afslutter sin indledning med at fremhæve, hvor vigtigt det er – i disse skærmtider, at lade sin kreativitet udfolde sig, at du udtrykker og skaber noget med hænderne. Det behøver ikke være perfekt, -det uperfekte kan nogle gange forstærke udtrykket. Hermed lægge hun sig op af Anna Kirketerp, der har forsket i, hvor meget godt det gør for os at dyrke en hobby.

Anna Bauer fremhæver nogle symboler fra  70érne, og hvad de stod for f.eks ”Den knyttede hånd”, som stod for handlekraft, styrke og søstersolidaritet.
Herefter gennemgås ”farvelære for hønsestrikkere”, hvor vigtig det er med kontrast, så mønsteret ikke forsvinder ind i baggrunden, at vi skal lade farverne komme igen, samt at det er en god ide at have graduere overgange, samtidig med at have en god kontrast fra mønsterfarve . Dette er en kendt teknik i Fair Isle strikning. Man kan med fordel gøre brug af en tynd overgangsbort som binder farverne sammen i de forskellige mønstre.

Herefter kommer et afsnit om teknikker, hvoraf nogle er fint illustreret med billeder. Et eksempel er ”baglænsstrik”, som er grundigt forklaret. Personligt har jeg ikke haft mod til at bruge denne teknik, men nu har jeg besluttet mig til at prøve det ud fra Anna Bauers beskrivelse, som er let at følge.

Anna slår fast at ingen størrelse passer alle. I bogen er der lagt vægt på at lave en pasform, som du synes om og som passer dig. Derfor er det vigtig at vide, hvilke mål du selv har, og skrive dem ned, og så sammenligne dem med modellens mål.

Man skal huske at indregne bevægelsesvidde, som afhænger af modellen, og hvad du selv synes.
Hun fastslår, at det er svært at vide garnforbruget, så derfor har Anna Bauer valgt at skrive, hvor meget garn hun har brugt til modellerne, hvilket forhåbentlig giver en et fingerpeg om, hvor meget garn du skal bruge.
I bogen er der mønstre på alt fra sommertoppe, cardigans med rundt bærestykker, voksenstrik, børnestrik, sjaler, huer, vanter, sokker og dukker strikket som i 70érne.

Generelt er modellerne meget farverige, men man bestemmer jo selv hvor stor kontrasten skal være mellem mønster og baggrund – afhængig af hvem man er. Jeg vil mene, at man med fordel både kan graduere farverne i både mønster og baggrund.

Bagerst i bogen er der et afsnit om diagrammer. Der vertikale og horisontale samt smalle overgangsborter, så det er blot at tage for sig af retterne og sammensætte som man lyster. Vil man have mange mønsterborter eller få, mange kontrastfyldte farver eller mere tone i tone. Står man lige og mangler en bort til barnebarnets trøje, er der rigeligt at vælge imellem. Det er op til en selv.

Til slut vil jeg fremhæve at det er en bog man bliver inspireret af, og de mange farver bliver man glad af at se på, samtidig får man et flash back til 70érne. Det kalder på at kigge i ens garnrester, og gøre brug af dem.

I sidste ende er det op til os selv, hvordan vi sammensætter farverne og mønstrene.

Anmeldt af Karin Knygsand Rønhøj