Arr. ifm. Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Hanne Plougmand

Evighedsblomster (foregår efter generalforsamlingen)

Efterhånden som vi har fået øjnene op for det miljøbelastende i at hjem-bringe eksotiske blomster fra fjerne himmelstrøg, har kunstige blomster fået en renæssance.

Med crepepapir, silkepapir, elefanttråd, akvarelfarve og glimmer skal vi lave skønne blomster.

Man kan vælge at kaste sig ud i fantasiblomster eller forsøge at kopiere naturens smukke blomster.

Bliver du bidt af at digte blomster, er der uendelige muligheder for favn-fulde af fine farverige buketter.

Medbring gerne saks der må klippe i papir.

Materialer til blomsterne kan købes på aftenen.

Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Fastsættelse af kontingent
5. Beretning fra Redaktøren, Rejseholdet, Væveforum og Strikkecirkel
6. Valg til bestyrelse
7. Valg af 2-3 suppleanter
8. Valg af 2 revisorer og suppleanter
9. Indkomne forslag
10. Forslag fra bestyrelsen
11. Eventuelt

Ad 3. Foreningens regnskab bliver forelagt på generalforsamlingen, da det ikke foreligger ved bladets udsendelse.

Ad 4. Kontingent er fortsat 250kr

Ad 6. På valg er Jytte Dalsgaard og Karen Thomsen. Begge genopstiller.
Bestyrelsens formand Pelse Asboe har i øjeblikket orlov, så fungerende formand er Rikke Lyng Christensen. Der er til stadighed en ledig plads i bestyrelsen

Ad 7. Suppleanter: Aase Høegh og Karen Margrethe Andresen. Karen Margrethe genopstiller ikke.

Ad 8. Revisorer er Dorrit Søndergaard og Jette Buchholdt. Suppleant Lise Andersen

Ad 9. Forslag fra medlemmer skal sendes skriftligt til formanden se-nest 3 uger før generalforsamlingen.

Ad 10. Støtte til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds:

Skema til ansøgning om underskudsgaranti til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds regi udfyldes. Der udarbejdes budget, som skal godkendes af bestyrelsen og regnskabet for arrangementet indgår i kredsens regnskab, det vil sige at der ikke kan oparbejdes et overskud til senere brug for arrangørerne.

Skemaet skal indeholde: Aktivitet, Arrangør, Underviser, Program, Budget (Skema fremlægges til generalforsamlingen)

Foredrag m. Faranak Sohi d. 26.1 kl. 19:30

Perlebroderier

Faranak skriver om sig på sin hjemmeside:

“Jeg blev født i Iran, og kom til Danmark i 1984. Jeg bor og arbejder i Odder syd for Århus. Jeg er uddannet billedkunstner og har arbejdet med mange forskellige materialer, herunder maleri, collage, tegning, broderi, gadekunst, fotografering, lyd og video.Mit kunstværk trækker på mit eget liv. Jeg kommenterer ofte og diskuterer problemerne med kulturelle sammenstød baseret på mine egne erfaringer og oplevelser i Iran og Danmark.

Jeg genskaber objekter og billeder af hverdagsgenstande, ved at tilføje dem ny mening og værdi.

Jeg henviser til den visuelle rigdom i Mellemøsten, idet jeg tager traditionelt iransk perlebroderi, når jeg broderer hverdagsmotiver i strålende farvede perler på pap: et vækkeur, en hårtørrer, en motorsav, en dansk Kähler-vase – objekter, der kunne have været taget fra et dansk boligmagasin eller en reklamekatalog. 

Mine værker er humoristiske og overraskende billeder af hverdagslige ting, jeg finder omkring mig, men som får en ny betydning, når de er afbildet i perler. Mine perle-værker forbinder sig med en verden af ​​motiver og et udtryk, der findes i pop-art, hvor hverdagsgenstande – vaskepulver og dåser med suppe – præsenteres i en stil hentet fra reklamens verden.

Ved at kombinere det med perleteknik henviser jeg samtidig til broderi som et traditionelt håndværk for kvinder.”

Julemøde 24.11 kl. 19.30

Vis os dine Corona projekter!

Kære medlemmer

I opfordres hermed til at medbringe de projekter, som I har beskæftiget jer med under Corona-pandemien.

Til inspiration for os alle og til en snak om, hvad man giver sig i kast med, når man får sin bevægelsesfrihed begrænset.

– hvor man har fået sin inspiration fra

-om man har færdiggjort alle sine ufærdige projekter

-er startet på helt nye teknikker

-eller?

Vi håber det bliver en hyggelig aften med spændende historier om vores håndarbejde.

HUSK at der kan byttes, sælges og købes til julemødet

Foreningen vil som altid til juleafslutningen, stille lidt guf frem på bordene, men husk selv drikkevarerne.