Foredrag d. 30. sep. kl. 19.30

Rina Hansen

Generationsskifte i Randers Handsker

Rina Hansen er 41 år gammel og bor med sin mand og tvillingepiger på 7år i Randers. Hun har gennem de sidste 20 år arbejdet internationalt med branding, digital strategi og omnichannel for fashion brands som Burberry, Anne Klein, MCM og senest som Marketing og Omnichannel Director i Hummel og By Malene Birger.

I 2016 co-foundede Rina influencer platformen, Brandheroes, hvor hun nu er bestyrelsesforkvinde. I slutningen af 2018 overtog hun den danske hæderskronede virksomhed Randers Handsker.

Rina har en Ph.D. i omnichannel retail og branding fra CBS og har udgivet flere forskningsartikler og bøger indenfor området.

Rina Hansen vil tage os med på den 11-års lange, snoede rejse mod overtagelsen af Randers Handsker.

Hun vil ærligt og åbent highlighte de udfordringer, som ligger først for – samt male billedet af fremtidens Randers Handsker.