Broderistens BADASS broderier

Af Trine Runge Jensen

Forlag: Turbine

ISBN: 978-87-4067-319-7

Pris: vejl. pris ca. 249 kr.

Her har vi en bog, der falder helt udenfor kategori i forhold til de broderibøger, jeg ellers har at sammenligne med (og jeg har som bekendt en del )

I et meget underholdende sprog bliver man guidet igennem det ene overraskende kapitel efter det andet – f.eks. Dansktop, Det brune værtshus og Feriesouvenirs.

I kapitlet Mad, viser det sig, at Trine Runge Jessen ikke bare bekender sig til bodega, bajere og broderi, men også søger at få sat klassikere som rejecocktails, tarteletter og ferskner med råcreme tilbage på den piedestal fra hvilken de blev fortrængt i firserne – alt sammen i korssting!

Trine Runge Jessens forkærlighed for 70´ernes dansktop hits har inspireret til en broderet pude med Bjarne Liller, men også helte som John Mogensen og Lone Kellermann er repræsenteret med et broderier. Det kunne lyde som om det er for meget, og jo, det ér for meget, men på den fede måde J

Jeg er helt vild Trine Runge Jessens ligefremme og bramfrie sprog…

Her er lige en lille prøve fra noget så kedeligt som en vaskeanvisning:

”Som udgangspunkt vasker jeg faktisk ikke mine broderier. Ja, sådan en type er jeg altså, men skulle man – og her taler jeg naturligvis fuldstændigt teoretisk – have været så uheldig, at få tværet lidt blomme i Madeira ud på sit broderi, så er det helt klart en mulighed at vaske det.”

Ser man bort fra, at grafikken i de store mønstre ikke er ret syvenlig må jeg sige, at det har været en virkelig sjov rejse gennem en kringlet hjernes alternative syn på korsstingsbroderi at læse denne bog.

Anmeldt af Pelse Alsboe

Arr. ifm. Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Hanne Plougmand

Evighedsblomster (foregår efter generalforsamlingen)

Efterhånden som vi har fået øjnene op for det miljøbelastende i at hjem-bringe eksotiske blomster fra fjerne himmelstrøg, har kunstige blomster fået en renæssance.

Med crepepapir, silkepapir, elefanttråd, akvarelfarve og glimmer skal vi lave skønne blomster.

Man kan vælge at kaste sig ud i fantasiblomster eller forsøge at kopiere naturens smukke blomster.

Bliver du bidt af at digte blomster, er der uendelige muligheder for favn-fulde af fine farverige buketter.

Medbring gerne saks der må klippe i papir.

Materialer til blomsterne kan købes på aftenen.

Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Fastsættelse af kontingent
5. Beretning fra Redaktøren, Rejseholdet, Væveforum og Strikkecirkel
6. Valg til bestyrelse
7. Valg af 2-3 suppleanter
8. Valg af 2 revisorer og suppleanter
9. Indkomne forslag
10. Forslag fra bestyrelsen
11. Eventuelt

Ad 3. Foreningens regnskab bliver forelagt på generalforsamlingen, da det ikke foreligger ved bladets udsendelse.

Ad 4. Kontingent er fortsat 250kr

Ad 6. På valg er Jytte Dalsgaard og Karen Thomsen. Begge genopstiller.
Bestyrelsens formand Pelse Asboe har i øjeblikket orlov, så fungerende formand er Rikke Lyng Christensen. Der er til stadighed en ledig plads i bestyrelsen

Ad 7. Suppleanter: Aase Høegh og Karen Margrethe Andresen. Karen Margrethe genopstiller ikke.

Ad 8. Revisorer er Dorrit Søndergaard og Jette Buchholdt. Suppleant Lise Andersen

Ad 9. Forslag fra medlemmer skal sendes skriftligt til formanden se-nest 3 uger før generalforsamlingen.

Ad 10. Støtte til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds:

Skema til ansøgning om underskudsgaranti til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds regi udfyldes. Der udarbejdes budget, som skal godkendes af bestyrelsen og regnskabet for arrangementet indgår i kredsens regnskab, det vil sige at der ikke kan oparbejdes et overskud til senere brug for arrangørerne.

Skemaet skal indeholde: Aktivitet, Arrangør, Underviser, Program, Budget (Skema fremlægges til generalforsamlingen)

Nyt fra Væveforum

Væveforum har atter måttet aflyse arrangementet ‘Medlemmernes aften’ den 13/1- 2022 pga. corona. Vi skriver ud om ny dato.

Har nogen ideer til temaer, arrangementer, workshops eller foredrag modtager vi gerne disse.

På udvalgets vegne Jette Bach Nielsen tlf: 2026  8292

Vi minder medlemmerne om den censurerede Udstilling i Filosoffen i maj 2022 i Odense. Temaet er beklædning og tilbehør. Læs om det på hjemmesiden: https://www.vaevekredsene.dk/

eller Facebook siden: https://www.facebook.com/Vaevekredsene

Vi inviterer endvidere medlemmer til at deltage på vores nye Facebookgruppe ”Fra væver til væver”:

https://www.facebook.com/groups/444958547296022

Læs om formål i gruppen.

Har nogen vævegrupper/kredse ikke modtaget invitation til udstillingen eller fået nyhedsbrev, kan I kontakte foreningen.