Nyt fra væveforum

Kirsten Bengtson besøgte Væveforum den 11/10, hvor hun fortalte om hendes arbejde med deflected doubleweave og andre spændende vævninger. Mødet var meget velbesøgt.

MEN der blev ikke nedsat en ny arbejdsgruppe. Da der på mødet lod til at være stemning for at fortsætte en slags fællesskab om vævning, blev det besluttet, at den gamle arbejdsgruppe indkalder til et møde i januar, hvor der vil være tid til at drøfte under hvilke former et sådant fællesskab kan finde sted. Det er tanken at afslutte mødet med “vævebanko”.

Den gamle arbejdsgruppe

Væveforum (opdatering!)

Mødet finder sted i: Folkehuset Vejlby, Vikær Toften 6, 8240 Risskov.

Nedenstående møde i Væveforum har været sendt ud til dem der står på Væveforums mailliste med tilmeldings krav for at sikre et rimeligt antal deltagere. Det glæder os at der nu er nok tilmeldte og at vi således kan gennemføre mødet. Der er plads til flere. Kom bare. Man behøver ikke længere at tilmelde sig.

Onsdag 11/10 kl. 19

Deltagerpris: 50kr som betales kontant eller med mobile pay ved indgangen.

DEFLECTED DOUBLE WEAWE og meget mere

Kirsten Bengtson fra Nordjylland kommer og fortæller om/viser sit afgangsprojekt på Laugets Vævekurser i skaftevævning

(se Kirstens beskrivelse nedenfor).

Inden vi giver ordet til Kirsten skal vi finde ud af om der er en tre til fire personer der har lyst til at danne en ny arbejdsgruppe. Hvis det ikke er muligt

vil dette møde desværre være det sidste i Væveforum,

da nuværende gruppe ikke ønsker at fortsætte.

Vi håber, at friske kræfter står på spring.

Kirsten, der har et staudegartneri, viser sit afgangspojekt – uldne trøjer i Deflected Dobbelt Weave og forklæder i dobbeltvævning begge dele beklædning til brug på arbejde. Kirsten medbringer trøjer og forklæder  og de prøver hun lavede for at nå resultatet. Der bruges power-point til at vise bindinger m.v  der bliver rig mulighed for at røre og fotografere.

Kirsten vil også gerne have tid til at vise andre tekstiler i blandt andet turned taquete og bumberet vævning.

Der er ikke mulighed for at købe eller lave kaffe i Folkehuset, men man er velkommen til at nyde medbragte forfriskninger.

Vi håber at se rigtig mange.

Dorte Schmidt

Lotte Boesen

Jette Bach Nielsen

Birte Bøgh Hansen

Foredrag med Cecilie Klindt Nielsen 25.10 kl. 19.30

Vildspire ved Cecilie Klindt Nielsen

Vildspire er garn farvet med planter & kærlighed til naturen – det er min passion for farver, naturlige fibre & godt håndværk.For mig er farve-processen meget lig strikke-processen. 

Jeg gør mig mange tanker om tilblivelsen af garnet – lige fra udvælgelsen af garnbasen til indsamling af plantemateriale og farvning samt hvordan jeg gør det på en måde så hele processen er mest mulig skånsom overfor vores natur.Under foredraget kommer vi omkring emner som farveplanter, håndværk, garner & fibre og tanker om bæredygtighed i garnproduktion. 

Jeg fortæller om min farve process – hvad sker der fra jeg modtager det rå garn til at det ligger klar til at blive strikket med? Og så skal vi høre lidt om min baggrund for at arbejde med garn & farver. Undervejs vil der blive rig mulighed for dialog & spørgsmål.

Jeg tager garn & planter med, så der bliver mulighed for at kigge nærmere på begge dele.