Strik med Plum Dandi Enkle

Enkle design i lækkert garn

Forlagert Turbine ISBN: 978-87-406-2128-0

Pris 249,95 hos Saxo.com

Anmeldt af Jette Buchholdt

Bogen har fået navn efter en gruppe på Ravelry, hvor forfatterne har skabt et sted, hvor de opmuntre hinanden og deres fans.

Bogen har 23 opskrifter – lige fra små projekter som pandebånd til et stort tæppe. Modellerne er skabt med tanke om hygge – siddende foran brændeovnen med et tæppe eller en varme trøje til turen i skoven.

Hver model introduceres med forfatternes tanker bag modellen og masser af flotte billeder af modellen taget fra forskellige vinkler og steder, så man bliver inspireret til at skulle strikke og bruge modellen. Selve opskrifterne virker meget nemme at tilgå med diagrammer, hvor der bagerst i bogen er en oversigt over de brugte forkortelser og anvendte teknikker.

Siderne med teknikkerne bagerst i bogen har flotte tegninger af diverse teknikker og udførlig tekst.

Allerede bagerst i bogen er der en liste over online-forhandlere, hvem forfatterne takker og har dedikeret bogen til.

Forlaget har  på den sidste side kort fortalt lidt mere om forfatterne private forhold og hvem af de 2 designere, der har designet hvilket modeller.

Alt i alt en smuk og inspirerende bog.

Følg og giv os et like!

Hjemmestrik-50 lækre ting til din bolig

Af Susanne Gustafsson

Forlaget Rosinante
ISBN: 978-87-638-5802

Forfatteren er uddannet designer og har været håndarbejdsredaktør på Femina, har tidligere udgivet ”Skønne Klude” (2016). Hun har en blog susanne-gustafsson.dk, hvor man kan hente inspiration.

Bogen indeholder enkle bæredygtige opskrifter på stort set alt til hjemmet, såsom kaffe- og thehætter, dækkeservietter osv. Dejlige ting,, masser af nemme opskrifter som man får lyst til at prøve. Til mange af opskrifterne har hun TIP, hvordan man får emnet til at passe til formålet.

Fotografierne er meget smukke, taget af forfatteren,  Ditte Capion og Christine Clemmensen.

Dejlig bog, lige til at gå til. God fornøjelse!

Følg og giv os et like!

Kontrast

I samarbejde med Silkeborg Museum har Østjysk Tekstilkreds lavet en udstilling med medlemmernes værker. K

– dét de kunne og dét vi kan

Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der siger, at for et folk med en gammel kultur gælder det ikke alene om at lære noget nyt, men også at lære, hvad man har glemt.

Engang kunne enhver kvinde i landbruget både karte og spinde, væve, strikke og mange mange andre tekstile teknikker, fordi dét at have disse færdigheder kunne give familien bedre muligheder for at klare sig, ikke blot økonomisk men også fysisk at kunne give familien tiltrængte brugsgenstande tilvirket efter f.eks. præcise mål eller i et bestemt materiale, alt efter hvilket behov de forskellige familiemedlemmer måtte have.

Efterhånden som industrien overtog produktionen af mange af disse brugsgenstande, kunne det kun dårligt betale sig selv at bruge timer på de ofte meget tidskrævende teknikker til trods for at man måtte underlægge sig standardiserede størrelser og tit inferiøre materialer og mange interessante håndarbejdsdiscipliner gik i glemmebogen som en følge deraf.

Indenfor de seneste 15 år har mange teknikker fået en revival. Ganske vist arbejdes der i mange tilfælde i helt andre materialer end de oprindelige – nogle gange for at udforske interessante strukturer andre gange, fordi materialerne ikke længere er til at skaffe. F.eks. er det op ad bakke at skaffe halm til løbbinding, fordi de brækkede og krøllede strå, der kommer ud af bagenden af en mejetærsker ikke kan bruges, andre gange er det bare fordi industrien pludselig barsler med noget så interessant som gummireret papirgarn – og så kan man da slet ikke få ro, før det er afprøvet J

Så det er altså ikke fordi vi er ude på at gå museerne i bedene indenfor praktisk eksperimentel arkæojogi – vores mål er ikke at bevare gamle teknikker, men at tage inspiration af det gamle for at give afsæt til noget nyt. 

I Østjysk tekstilkreds er vi alle optagede af at skabe noget med hænderne – dét som vi har vidst altid, nemlig, at håndarbejde giver fred i sjælen, er i de sidste år blevet dokumenteret i mange studier og der er i kølvandet på disse studier opstået en skov af tilbud indenfor mindfull håndarbejde. Også Peter Lund Madsen har holdt foredrag og lavet radioudsendelser om hvor gavnligt håndarbejde er for hjernen.

Men vi arbejder ikke kun med håndarbejde for at få fred i sjælen, vi er også i særdeleshed optaget af at eksperimentere – at gå den lidt mere besværlige vej og udvikle vore egne mønstre og farveholdninger – at eksperimentere med materialer og teknikker – at give det gamle et nutidigt udtryk.

Udstillingen er på Silkeborg Museum Hovedgården, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg

Åbningstalen til Kontrast

Hyggespor

Når tekstilnørder som os er sammen, kommer snakken ret hurtigt ind på teknik i de forskellige discipliner. Skal man bruge hør hvis det skal holde faconen? Hvordan får man kanten jævn? osv.

Men jeg kunne godt tænke mig, at fokusere lidt på det usynlige i håndarbejdet.

For det findes jo et tekstilt miljø der ligger lidt i den blinde vinkel, som rummer historier og minder der fortjener lidt spotlight.

Da jeg var lille og besøgte min Bedste, var et fast ritual hver eneste gang, at gå ombord i hendes syskrin og dåsen med knapper.

Knapperne hældte jeg ud, sorterede og hældte tilbage igen.

Jeg tog papvindslet med den blanke pudderfarvede tråd til undertøj op og følte på kinden hvor blødt det var. 

Jeg skruede træ-paddehatten fra hinanden for at tjekke der stadig var stoppenåle i håndtaget. Åbnede og lukkede sikkerhedsnålen med den lyseblå emalje på.

Fandt den lille træspole med kraftigt, sort kinesertråd på

og det lille stykke bukseelastik der lå fint bundtet.

Sådan kunne jeg let sidder i en time og finde vindsler med stoppegarn og papstykker med tryklåse og hægter på og sætte fingerspidsen på den tynde hæklenål til nylonstrømper.

Det var ikke fordi jeg nogensinde brugte noget i Bedstes syskrin, jeg nød bare tingene i det.

Og lur mig om der ikke er mange andre her i dag, der har lignende minder om sysager.

Jeg tror nemlig ikke jeg er alene om, at nyde de ting vi bruger i vores håndarbejde.

Den usynlige del af håndarbejdet er jo nemlig de redskaber og opbevaringsbeholdere vi hver især har derhjemme. I ved dem med personlige hyggespor.

Vi tænker sjældent over det, men vi sender lige en tanke til en person eller et sted hver gang vi bruger dem.

Det er feks. den gode saks man altid tager… den der er bundet bånd i.

Den gamle bolchedåse med knappenåle i fordi der SKAL de bare bo, ellers er det ikke rigtigt.

Det er cigaræsken med kniplepinde i, eller kurven fra en rejse man mindes, hver gang man tager det garn der ligger i den. Det er den skæve strikkepind, der sender en tilbage til mors æbleskiver.

Det er nålepuden der udover sy-og sikkerhedsnåle også lige har et par spøjse nipsenåle fra barndomsturene på Samsø.

Det er mors broderede etui, eller Bedstes slidte målebånd.

Nogen gange er disse personlige aftryk på vores tekstilmiljø havnet der ved et tilfælde…. Jeg har lige nogen knappenåle, hvor skal jeg gøre af dem ?…… den der Niveadåse passer lige. Bum 25 år senere bor de stadig i Niveadåsen.

Andre gange er de nøje udvalgt og måske endda særligt dekoreret.

Fine beklædte æsker med broderede monogrammer på, hvor man har sit grej.

Det er typisk sådan noget nye øjne finder, hvis de besøger ens kreative plet, eller hvis man er på kursus og grejet kommer på bordet. Så kører pilfingrene og man spørger” Nejjjjjj hvad er det for en fin eller sjov en du har der”. Og så bliver der luftet historier om steder og mennesker.

Det er ren gødning for sjælen og vi opdager det ikke engang. Men det er de små ting, der bevarer vores kontakt til vores bagland og steder vi har været.

Se alt det indeholder vores håndarbejde jo også. Men man kan ikke se det.

Man kan heller ikke se spændingen ved at klippe det af væven, man har brugt så uendeligt meget energi på at fremstille. Timerne hvor der blev lavet tren, søllet, slået ind med liiiige den rette kraft.

Det er heller ikke umiddelbart til at se, at noget af det stof der er brugt i udstillingen, måske har ligget i mere end 20 år på hylden, købt i en tekstilforelskelse og først nu, har fået et projekt ærværdigt nok til at blive brugt.

For selvom det kan virke tåbeligt for nogen, uden et hjerte af det pure uld,

så kan vi bliver SÅ begejstrede for lækre materialer, at en fortsættelse af livet, simpelthen ikke er muligt, uden at erhverve sig det garn, stof eller hvad det nu kan være vi har kastet vores kærlighed på.

Vi må ha’ det og drømme om fremtidige projekter over det.

Noget bliver forholdsvis hurtigt brugt til noget, andet har en modningsproces på flere årtier før det bliver anvendt.

Det er SÅ fint og lige som det skal være, det er en del af den usynlige kreative proces.

Det er jo lige præcis det trådene ville fortælle om, hvis de kunne tale.

Det er som med kæledyr en kvalitet at de ikke kan tale, for så ville de sladre om glæder og sorger vi har gennemgået imens vi har strikket, kniplet, hæklet, vævet, syet osv.

Nogen af trådene ville kunne fortælle om ferier de har været med på, ventetider de har fordrevet og terapeutiske timer der har reddet den mentale tilstand, for den der har haft dem i hænderne.

Det er jo vores liv og hverdag der går ind i de her tråde, og de både suger og udtrykker hver af os, på alle mulige måder, som udstillingen her også viser.

Selvom jeg siger dette er den usynlige del af håndarbejdet, er det ikke helt rigtigt.

For satte man maskiner til at lave det, der er udstillet her,

ville emnerne blive anderledes døde at se på.

Så måske kan man lige præcis ane begejstringen for materialerne, når man nu går rundt og kigger på udstillingen.

Se nydelsen over farvekompositionerne der faldt på plads, teknikken der ENDELIG sev ind på lystavlen, eller stoltheden over et design, man faktisk også selv gider se på.

Måske skinner frustrationer over noget der er krympet eller flandrer igennem,

eller raseriet over knækkede tråde eller nåle, eller over utérlige materialer der ikke vil som man havde planlagt.

Hvem ved måske er det alligevel ikke så usynligt, at man har haft hedeture over, at der faktisk er andre end en selv, der skal se på det man laver og tilmed kan finde på at nærstudere det?

Det usynlige element er jo lige præcis håndarbejdets krydderi, det der gør det unikt og værd at beskæftige sig med og det er også det der gør det interessant at se på.

Så næste gang i får fat i et hyggespor derhjemme, så husk at nyd det,

for det er en del af håndarbejdet.

Skrevet af Rikke Lyng Christensen til åbning af Kontrast d-12/5 2019

Følg og giv os et like!

“Japanske strikkemønstre – 260 elegante mønstre” af Hitomi Shida

Anmeldt af Kirsten Christiansen

ISBN 78-87-406-2331-4
195 kr. hos Saxo
Forlag: Turbine

Bogen med japanske strikkemønstre er lækker at få i hånden, fine fotos med diagrammer ved siden af eller for det sidste kapitel bag i bogen. Opbygningen er gennemført og systematisk. Først et forord af Gayle Roehm, som fortæller lidt om bogens forfatter, dernæst flere sider med symboler – og derefter mønstre i afsnit med forskellige emner: hulmønstre, fladedækkende, paneler, kombinationer, bærestykker og kanter.

Japanske symboler er lette at aflæse, når man først har fået den grundlæggende forståelse for tegnenes betydning. Der er udførlig forklaring af symbolerne og desuden henvisning til hvilke mønstre, de anvendes i.  I den sidste del af bogen er der anvisninger med billeder, enten fotos eller tegnede illustrationer af nogle af de mere indviklede teknikker såsom sommerfuglemasker, viklemasker og knopper .

Forfatteren har sat de enkelte mønstre sammen på nye måder og dermed fremkommer andre spændende mønstre.

Der er kun opskrift til et enkelt tørklæde, en hue, et par halvvanter/pulsvarmere og et par sokker. For at teste om mønstrene var til at strikke efter, strikkede jeg en hue efter mønstret i bogen. Garnet var fra lageret og passede ikke helt i strikkefastheden, men da jeg har et stort hoved, passede den alligevel – kvasten er fra Læderiet.  Det var lettere at strikke huen end jeg havde forventet, fordi symbolerne er så logiske. Så skal du give en gave til en strikkenørd eller er du selv vild med mønsterstrik, så er denne bog bestemt anbefalelsesværdig.

Følg og giv os et like!