Kategori: Foredrag

Vintage Sarier i silke

Mit navn er Ellen Weber Carlsen, og da jeg var yngre, lå det slet ikke i kortene, at jeg i en alder af 57 skulle befinde mig omkring 8 timer dagligt ved symaskinen i mit lille værksted på Trøjborg.

Hvordan jeg er endt dér, vil jeg komme nærmere ind på d. 26. april, hvor jeg desuden – og hovedsageligt – vil fortælle om min store passion for vintage sarier i silke, som jeg køber hjem fra Indien i stor stil.

Jeg er dybt fascineret af den leg med farver og mønstre der kommer til udtryk i sarierne, og jeg forsøger at rykke lidt ved de farveforskrækkede danskeres, jeg selv ikke mindst, valg af tøj og accessories med mine kimonoer, tørklæder, toppe, bukser og stadigt voksende repertoire af forskellige produkter.

Ressourcespild optager mig også meget. Forleden kunne vi i TVAvisen høre, at danskerne allerede nu har opbrugt de ressourcer, som naturligt vil kunne genereres på et helt år, og vi er således godt i gang med at gøre indhug i ressourcer, der ganske enkelt ikke er der……i det lange løb. Det er dybt bekymrende, at tørindustrien producerer så meget, at man slet ikke gør sig begreb om, hvor meget af det, der destrueres årligt. Jeg læste en gang, at der på daværende tidspunkt – for måske 5 år siden – allerede var nok tøj på verdensplan til at klæde hele jordens befolkning – i flere årtier frem.

Heldigvis er dette noget, der optager flere og flere danskere meget, og det kan jeg mærke, når jeg er af sted på markeder eller andre steder møder mine kunder.

Tanken om at bruge så meget som overhovedet muligt af mine sarier fører til andre produkter, for hvad kan alle de rester, der efterhånden fylder flere sække, bruges til? De bliver til bl.a. smykker – halskæder, øreringe, armbånd af mine silkerester – samt kurve, bordskånere, brødbakker i løbbinding, scrunchies, og de allermindste rester kan bruges til fyld i mindre projekter.

Hele mit liv har jeg tilbragt i skole – først som elev og studerende, og senere som underviser i gymnasieskolen. Dér er det hovedet, der er i fokus. Nu bruger jeg hænderne, og at se færdige resultater, og at se/høre om mine kunders begejstring, når de henter/modtager deres ordrer, er en stor tilfredsstillelse.

FILTNING – FORMGIVNING MED FIBRE

Filtning er formentlig det tekstile håndværk, hvor vejen mellem råmateriale og færdigt produkt er kortest. Uldfibrene indgår enten rå eller efter vask og kartning, og bearbejdes med hænderne udelukkende med brug af vand og sæbe. Efter endt filteproces er det færdigt, og der skal fx ikke hæftes ender. Det en arbejdsproces, som på flere måder er meget forskellig fra fx vævning og strik, bl.a. fordi der ikke er trendretning eller maskemønster at rette sig efter, så form og farver kan skabes og blandes helt frit, kun bundet af materialets tykkelse og krympefaktor. Processen skal desuden tænkes baglæns, hvilket til stadighed kan nære nysgerrigheden og skabe eksperimenter og udfordringer.

Jeg har filtet siden 1981, hvor jeg tilfældigvis mødte filtede sutsko på et højskoleophold. Efterfølgende uddannede jeg mig til socialpædagog, men mit bekendtskab med filt har siden udviklet sig til en levevej. Undervejs har det medført og afstedkommet – filtning med børn, landart, filtede urner, iværksætteri, bogudgivelser, flexjobs og praktikforløb, undervisning af demensramte, udstillinger, gode venskaber, rejser, udfordringer, glæde og fordybelse. Noget af det vil jeg dele med jer denne aften.

Udover at væve, strikke, spinde udfordrer og kombinerer hun materialer fundet i naturen.

På Færøerne samler hun tang, Palmetang. Ligeledes alt slags tang på Anholt.

Pil og korkelm inddrages også i hendes værker, frøstande fra haven, samt bananfiber papirpulp evt. plantefarvet.

Alt sammen udgør omdrejningspunktet for hendes kreativitet, hånd i hånd med musikken.