Foredrag d. 25. marts kl. 19:30 (aflyst)

Alice Brakchi – Strikningens historie

Alice Brakchi er tidligere håndarbejdslærer, og har studeret og arbejdet med strik i mange år, bl.a. sammen med forskellige museer. Hun medbringer diverse strikmodeller og bøger.

“Vi skal på en “rejse” gennem 2000 år i  Strikningens Kulturhistorie.

Vi starter i Mellemøsten og følger så ruten i Europa, men  med særlig fokus på Østersø- og Nordatlantens strikning. (nyeste forskning)

Det ældste fund fra 1150 er gjort i Slien.

Hovedvægten vil være på Almuens arbejdstøj (England og Norden).

Vi slutter med moderne strik i Norden og vore mange designere fra midten af 1950érne.”

Kommende arrangementer:

April: Sara Pape, Ryabilleder og lampeskærme  (Udsat til 2021)

Maj: Udflugt torsdag den 14. maj. (aflyst)

Foredrag d. 29. jan. kl. 19.30

Ann Højgaard Slot

!! NYT FOREDRAG ONSDAG D.29. JANUAR !!

I stedet for Charlotte Spagners foredrag om plantefarvning, kommer Ann Højgaard Slot og fortæller om Færøsk strik og strikketraditioner.

Ann er færing, men bosiddende i Åhus og er ekspert i færøsk strik. Derudover har hun firmaet Heimkaer, der laver unikke produkter i uld.

Hun medbringer nogen af sine strikke kits og garn som man kan købe i pausen.

Kommende arrangementer:

Februar: Generalforsamling

Marts: Alice Brakchi – Strikningens historie

April: Sara Pape – Ryabilleder og lampeskærme

Foredrag d. 30. okt. kl. 19.30

Marianne Stokholm – om integreret design

Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt på Arkitektskolen i Aarhus, men har primært beskæftiget mig med design og er nu pensioneret fra en stilling som professor i Industriel design ved Aalborg Universitet.

Hvad har jeg beskæftiget mig med?

Hvad har været den røde tråd?

Hvordan har jeg arbejdet med design?

Hvorfor har der været en god investering?

I denne sammenhæng er mit ærinde at formidle resultater, oplevelser og erfaringer fra et langt liv til et design fagligt forum indenfor tekstilområdet. Det ligger langt fra det, jeg har beskæftiget mig med, men jeg kan forhåbentlig alligevel bidrage med brugbar viden og inspiration.

Mit faglige virke bygger på tre søjler. Jeg har arbejdet som udøvende designer indenfor industriel design med basis i eget firma. Jeg har undervist i utallige design relaterede emner på en Arkitektskole, en Kunsthåndværkerskole og et Universitet samt på kurser for industrien. Jeg har arbejdet med et større forskningsprojekt som kandidatstipendiat, forsket i design processen og præsenteret forskningsresultater  på internationale konferencer.

Som arkitekt har jeg beskæftiget mig med design af bygninger og indretning. Som designer med produkt design og strategisk design, men også med design af nye designrelaterede uddannelser. Som underviser har min opgave været at udvikle kompetencer hos studerende, professionelle og lægfolk i forståelsen af design og navigation i designprocessen.

At jeg har arbejdet i krydsfeltet mellem skabende arbejde, forskning og formidling har haft stor indflydelse på min faglige udvikling, men i høj grad også på mine resultater. Da jeg selv var under uddannelse, var der ikke tale om forskningsbaseret læring. Skolerne byggede på mesterlære og det eksemplariske princip.

Designprocessen blev betragtet som en forretningshemmelighed og bestod af tavs viden. Dygtige designere kunne frembringe unikke produkter, men var ikke i stand til at forklare, hvordan de gjorde det.

Da vi startede design forskningen på Aalborg Universitet i 2000, var vi så at sige på bar mark ikke kun i Danmark. Siden da er der sket en voldsom udvikling indenfor design forskningen internationalt, ikke mindst fordi andre faggrupper og især erhvervslivet har opdaget, at der findes design metoder, som kan anvendes langt videre end til frembringelse af nye produkter. Til min præsentation vil jeg medbringe produkter fra både praksis og forskning. Der vil være mulighed for at koble de to felter og for en hands on oplevelse af resultaterne.

Foredrag d. 25. sep. 2019 kl.19.30

Vævning som kunstform- en vævers liv med Inge Bjørn

Inge Bjørn (f. 1925 i Himmerland) er uddannet væver og underviste fra 1953-93 som højskolelærer i vævning, broderi og plantefarvning på Askov Højskole. Bjørn blev udvalgt som det nordiske islæt til at udføre Pierre Wemaëre og Asger Jorns billedtæppe “Den lange rejse” til Århus Statsgymnasium sammen med et hold udenlandske vævere, og hun har yderligere selvstændigt vævet fire billedtæp-per efter forlæg af Wemaëre og Jorn. 

I 1974 udgav Bjørn bogen “Oldtidsdragt – Nutidstøj“ med fotos af den franske fo-tograf Pierre Gérard Franceschi. I 2019 udkommer opfølgeren udgivet i samarbej-de med Marie Koch. 

Inge Bjørn har lavet billedvævninger i en menneskealder og udstillet utallige ste-der. 

Hun udstiller i øjeblikket i Trondheim, Norge. Desuden har hun i år udstillet på Jo-hannes Larsen Museet og hos Galleri Tom Christoffersen. 

Inge Bjørn arbejder fortsat med nye ideer, i øjeblikket på Godsbanen i Århus, hvor hun bl.a. laver overførsler af computer-billeder på trend. 

En meget aktiv person, som absolut har noget på hjertet. 

Kommende arrangementer

oktober: Marianne Stokholm- Pensioneret professor i Industrielt Design ved Aalborg Universitet.

November: Juleafslutning med små tekstile juletræer

Januar: Charlotte Spagner om plantefarvning

Februar: Generalforsamling.