Fremtidens tøj – Når elektronik møder tekstiler

Christian Dalsgaard

senior konsulent, Teknologisk Institut

Arrangementet er d. 26. marts 2025.

Hvordan integreres mikroelektronik i tekstiler, og hvordan påvirker det både vores hverdag og specialiserede industrier? Intelligente tekstiler anvendes allerede i dag af eliteatleter, astronauter og til filmanimation. Ifølge markedsanalytikere og teknologieksperter vil fremtidens kropsnære sensorer – til måling af blandt andet hjernerytmer, puls og respiration – udvikles i tæt samarbejde med tekstil- og tøjindustrien. Denne udvikling stiller nye krav til design, materialer, vaskbarhed og bæredygtig genanvendelse.

Christian Dalsgaard, en førende ekspert med over 20 års erfaring inden for intelligente tekstiler, deler i dette foredrag sin viden om denne spændende udvikling. Han er tilknyttet Center for Printet Elektronik ved Teknologisk Institut i Taastrup og leder desuden standardiseringsorganisationen Smart Textile Alliance i London.

Foredraget giver deltagerne mulighed for at opleve inspirerende eksempler på, hvordan elektronik kan integreres – både synligt og usynligt – i fremtidens tøj.

Precure Muskelmåler: Teknologisk Institut hjælper virksomheden Precure med at optimere sensorer der hjælper med at forhindre museskader.

Precure Muskelmåler: Teknologisk Institut hjælper virksomheden Precure med at optimere sensorer der hjælper med at forhindre museskader.

Varmehandske Teknologisk Institut: Teknologisk Institut arbejder med printede lederbaner som blandt andet kan bruges til handsker med varme til gigtpatienter.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.