Foredrag med Sanne Ransby d. 30.3 kl. 19:30

Skyer i striben eller stribede skyer

Billedtæpper har traditionelt set været historiefortællinger, enten helt abstrakt i farve-/stribe- og mønsterkompositioner eller gobelinernes mytologiske fortællinger eller fortællinger om politik, magt og rigdom.

Min intention er at lade det nutidige billedtæppe både være en enkel stribekomposition, en mønstring, en sanselig oplevelse i rummet og en billedmæssig stilfærdig reflektion over at være menneske i verden.

Jeg blander digitalt skitsearbejde og billedvæveteknikker med skaftevævning for at opnå den arbejdsproces der giver mig den største frihed og arbejdsglæde og jeg indfarver selv mine materialer for at få mest mulig foranderlighed og liv i fladen.
Jeg holder af at forholde mig til konkrete rum og at lade vævningerne ’række ud’ med løse frynser, eller komme ud i rummet på stativer. Se mere på sanneransby.dk og instagram.com/sanneransby/

I foredraget vil jeg belyse de forskellige processer og overvejelser på vejen til færdigt værk. Jeg medbringer også prøver og skitser i fysisk form.

Arr. ifm. Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Hanne Plougmand

Evighedsblomster (foregår efter generalforsamlingen)

Efterhånden som vi har fået øjnene op for det miljøbelastende i at hjem-bringe eksotiske blomster fra fjerne himmelstrøg, har kunstige blomster fået en renæssance.

Med crepepapir, silkepapir, elefanttråd, akvarelfarve og glimmer skal vi lave skønne blomster.

Man kan vælge at kaste sig ud i fantasiblomster eller forsøge at kopiere naturens smukke blomster.

Bliver du bidt af at digte blomster, er der uendelige muligheder for favn-fulde af fine farverige buketter.

Medbring gerne saks der må klippe i papir.

Materialer til blomsterne kan købes på aftenen.

Generalforsamling d. 23.2 kl. 19:30

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Fastsættelse af kontingent
5. Beretning fra Redaktøren, Rejseholdet, Væveforum og Strikkecirkel
6. Valg til bestyrelse
7. Valg af 2-3 suppleanter
8. Valg af 2 revisorer og suppleanter
9. Indkomne forslag
10. Forslag fra bestyrelsen
11. Eventuelt

Ad 3. Foreningens regnskab bliver forelagt på generalforsamlingen, da det ikke foreligger ved bladets udsendelse.

Ad 4. Kontingent er fortsat 250kr

Ad 6. På valg er Jytte Dalsgaard og Karen Thomsen. Begge genopstiller.
Bestyrelsens formand Pelse Asboe har i øjeblikket orlov, så fungerende formand er Rikke Lyng Christensen. Der er til stadighed en ledig plads i bestyrelsen

Ad 7. Suppleanter: Aase Høegh og Karen Margrethe Andresen. Karen Margrethe genopstiller ikke.

Ad 8. Revisorer er Dorrit Søndergaard og Jette Buchholdt. Suppleant Lise Andersen

Ad 9. Forslag fra medlemmer skal sendes skriftligt til formanden se-nest 3 uger før generalforsamlingen.

Ad 10. Støtte til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds:

Skema til ansøgning om underskudsgaranti til aktiviteter i Østjysk Tekstilkreds regi udfyldes. Der udarbejdes budget, som skal godkendes af bestyrelsen og regnskabet for arrangementet indgår i kredsens regnskab, det vil sige at der ikke kan oparbejdes et overskud til senere brug for arrangørerne.

Skemaet skal indeholde: Aktivitet, Arrangør, Underviser, Program, Budget (Skema fremlægges til generalforsamlingen)

Nyt fra Væveforum

Væveforum har atter måttet aflyse arrangementet ‘Medlemmernes aften’ den 13/1- 2022 pga. corona. Vi skriver ud om ny dato.

Har nogen ideer til temaer, arrangementer, workshops eller foredrag modtager vi gerne disse.

På udvalgets vegne Jette Bach Nielsen tlf: 2026  8292

Vi minder medlemmerne om den censurerede Udstilling i Filosoffen i maj 2022 i Odense. Temaet er beklædning og tilbehør. Læs om det på hjemmesiden: https://www.vaevekredsene.dk/

eller Facebook siden: https://www.facebook.com/Vaevekredsene

Vi inviterer endvidere medlemmer til at deltage på vores nye Facebookgruppe ”Fra væver til væver”:

https://www.facebook.com/groups/444958547296022

Læs om formål i gruppen.

Har nogen vævegrupper/kredse ikke modtaget invitation til udstillingen eller fået nyhedsbrev, kan I kontakte foreningen.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.